Maj er måneden, hvor rigtigt mange trækfugle kommer igen og måneden hvor vi igen kan følge mejserne i fuglekasserne.
Maj måned 2026 blev også måneden, hvor vores favoritfodboldhold, FCM, slog københavnerne i Parken, og de mange tørre varme dage gav både første badedag og dejligt samvær med familien. Nævnes bør også museumsbesøg på Amager Museum med fine Exner-malerier fra Hollændergårdene på Amager og et besøg på Hvidovere bibliotek, hvor kusine Charlotte Hjelholt aktuelt har udstilling.
Vigtigst af alt: På årets sidste forårsdag, den 31. maj kom et nyt vidunder til verden, en lille pige og vores 5. barnebarn 🙂


























